Opdateret 16. februar 2020

Fjends Kunstforenings

Forårsudstilling 2020

Lørdag d. 7. og søndag d. 8. marts 2020

STOHOLM FRITIDS- OG KULTURCENTER

Søndergade 56, Stoholm, 7850 Viborg

 

Udstillingen er åben for publikum:

Lørdag kl.  13.00 - 17.00
Søndag kl. 10.00 - 16.00

Entré: 30kr.
Børn under 12år: gratis
Medlemmer: gratis + gratis katalog

Mulighed for overnatning på Stoholm Vandrerhjem, der er nabo til udstillingsstedet  
https://stoholmfritid.dk/vandrerhjem.html


Der er lukket for tilmelding af værker til Forårsudstillingen!

Aflevering af værker, tid og sted og alt det andet:

Information vedrørende Fjends Kunstforenings Forårsudstilling 2020

Venteliste:

Vi har fuldt booket med værker og udstillere. Du kan dog melde dig på ventelisten. Så bliver du kontaktet, hvis vi får afbud fra en udstiller. Betingelsen er, at du er medlem af Fjends Kunstforening.

Send en mail med kontaktoplysninger til: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Udstillingen er åben for alle uanset alder og niveau. Værkerne bedømmes af fem uvildige censorer og de udstillere, som ønsker det kan få råd og vejledning hos censorer lørdag eftermiddag.

Mvh
Bestyrelsen


Flyers til ophængning i lokalområderne

Opdateret 23 januar 2020

Annoncering er den helt store post på udstillingsbudgettet. Især fordi vi er ude i det meste af landet for at finde udstillere. Det er derfor en rigtig stor hjælp, når I, foreningens medlemmer deler flyers ud, hænger dem op i jeres lokalområde. Ved købmanden, på biblioteket, på de udstillinger I besøger eller hvor I nu kan komme af sted med det.

Mange er så venlige og hjælpsomme med at dele vore opslag på Facebook. Det betyder meget mere end I måske forestiller jer. Tak for det og bliv endelig ved.

Årets flyer til ophæng lokalt kan bestilles hos foreningens sekretær, Tove Andreasen:

  • Tlf.: 21 93 81 82
  • Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 Du er også velkommen til selv at printe flyers ud. Pdf-fil i A4-format til print hentes her: Flyer 2020

 

Motivet, der pryder årets flyer i forbindelse med Forårsudstillingen 2020, stammer fra et maleri udført af Anna D. Hansen, Hals. Maleriet var med med på Forårsudstillingen i marts 2019, hvor censorerne tildelte det et anerkendende "Blåt mærke".


Kunst er at turde gøre det

Artikel om kunst og amatørkunstnere

Af Bo Gorzelak Pedersen (f. 1971) er kunstkritiker og skriver blandt andet for ”Kunstavisen” og for det internationale tidsskrift ”Art North”. Han udgav sidste år bogen ”How To Begin and Other Essays On Art”, som kan købes via Amazon.

Kunst er at turde gøre det

 

 


Overnatning

Stoholm Vandrerhjem ligger lige ved siden af Stoholm Fritids- og Kulturcenter, hvor Forårsudstillingen afholdes.

https://stoholmfritid.dk/vandrerhjem.html

 


Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2019

 

Foto: Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2019

Den 9. & 10. marts 2019 afholdt Fjends Kunstforening i Stoholm Fritids- og Kulturcenter den 38. Amatørkunstnernes Forårsudstilling. På udstillingen præsenterede 125 amatørkunstnere fra det meste af landet i alt 633 værker. Det samme antal udstillere som sidste år og det højeste antal værker i forårsudstillingens historie. Årets udstilling var som altid både spændende og varieret. Idéen med Amatørkunstnernes Forårsudstilling er at give amatørkunstnere en mulighed for at vise deres værker frem for et bredere publikum, samt at skabe kontakter til andre med interesse for kunst. Over 800 personer besøgte udstillingen.

Foto: Censorerne - Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2019

Fra venstre: Pia Viborg, Ruth Kudsk Jørgensen, Kurt Kyed, Jonna Jeppesen og Bo Gorzelak Pedersen.

Der bliver hvert år foretaget udskiftninger i censorkorpset, for at opnå en bred og upartisk bedømmelse af værkerne. Dette års nye censorer var Pia Viborg (Skive), Kurt Kyed (Helstrup) og Jonna Jeppesen  (Højslev).  Censorkorpsets gengangere var Bo Gorzelak Pedesen (Randers) og Ruth Kudsk Jørgensen (Roslev). De tre nye censorer var dog ikke helt nye, idet de alle tre tidligere har været med som censorer på Amatørkunstnernes Forårsudstilling. Censorerne gør et stort og frivilligt arbejde med censureringen. Det er vi meget taknemmelige for i foreningen.

Foto: Tilde Mønsted, kunstfaglig museumsinspektør ved Museum Salling og foredragsholder, holdt årets åbningstale.

Traditionen tro, havde vi også i år inviteret en person med tilknytning til lokalområdet og kunsten til at komme sige et par ord og erklære årets udstilling åben for publikum. I år kunne vi glæde os over, at Tilde Mønsted havde sagt ja til at holde åbningstalen.

Hun fortalte åbenhjertigt om, hvordan hun selv havde oplevet det at være med første gang som ny udstiller på forårsudstillingen for mange år siden. Hun var også inde på hvordan udstillingen skiller sig ud fra andre censurerede udstillinger. På Amatørkunstnernes Forårsudstilling bliver alle indleverede værker vist frem for publikum og censureringen sker først efter at værkerne er blevet placeret på gulve og vægge.

Tilde Mønsted arbejder til daglig ved Museum Salling som kunstfaglig museumsinspektør, og er derudover foredragsholder med en umættelig kærlighed til kunstens forunderlige verden. Hun er uddannet cand. mag. i kunsthistorie fra Aarhus Universitet. Bor i dag i Skive, men er oprindelig fra Stoholm.

Mange var mødt op for at høre åbningstalen

Jonna Jepsen, der driver Kornblomsten i Stoholm, er en fremragende dekoratør. Endnu engang havde hun indvilget i at ”beplante” årets udstilling med en af hendes dekorationer. Hendes bidrag er ofte inspireret af det, der foregår i verden omkring os. Selv om Jonna ikke deltager som udstiller, har censorerne flere gange valgt at give hendes udsmykning et anerkendende et blåt mærke.

 

Foto: Susanne Klausen (tv) og Rita Rozko (th) spiller ved Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2019

Som et ekstra krydderi til udstillingen underholdt organist og leder af Stoholm kirkes kor, Rita Rozko og Susanne Klausen søndag eftermiddag med lettere klassiske musikstykker for klaver og fløjte. Susanne Klausen er kandidat i fløjte fra Vestjysk musikonservatorium. De spiller begge i "Trio Amore" og Susanne spiller desuden i "De tre fløjter".

Amatørkunstnernes Forårsudstilling 2019 var en stor og god oplevelse for os, der sidder med bestyrelsesarbejdet. Tak til alle jer medlemmer, for hjælpsomheden og de mange positive tilkendegivelser I gav os med på vejen. Tak til jer udstillere for lån af jeres skønne og fantasifulde værker.  Ingen bestyrelse er bedre end den opbakning medlemmerne kommer med. Det er det brændstof, som driver værket. Hjælpsomhed og engagement er det, der år efter år gør Amatørkunstnernes Forårsudstilling noget helt særligt.

Med venlig hilsen fra en taknemmelig og glad bestyrelse