Fjends Kunstforening

Forårsudstillingen

    Facebook logo med link til Fjends Kunstforenings Facebook side     Link til Fjends Kunstforenings videoer på YouTube

TØRRING ULDUM KUNSTFORENING

Vi henvender os til jer, fordi vi ønsker at udbrede kendskabet til at alle kunstnere kan deltage i vores ”Åbne censurerede udstilling”.
Derfor er dette brev især stilet til de udøvende kunstnere i jeres forening.

Vores kunstforening - Tørring-Uldum Kunstforening - har eksisteret siden 1995 og har et bredt publikum og en solid base i vores trofaste medlemmer.

Foreningen formidler kunst gennem to årlige udstillinger:

  • Påskeudstillingen, som er en udstilling med inviterede kunstnere samt

  • Efterårsudstillingen i uge 42, som er en ”Åben censureret udstilling”, hvortil alle kan indsende værker.

Vi anvender ved Efterårsudstillingen anerkendte censorer (f.eks. lærere fra Aarhus kunstakademi samt anderkendte kunstnere). Selve censureringen er en ganske spændende oplevelse, hvor de kunstnere, der har indleveret værker, selv kan overvære udvælgelsen - samt få begrundelse for hvorfor deres værker bliver enten ”antaget” eller ”ikke antaget”.

I 2023 er censorerne, Peter Chris, Galleri Chris Middelfart og Erik Langkjær, Egum Fredericia.

Vi udstiller lokalt i Aale – Hjortsvang Minihal, som ligger i udkanten af Hedensted Kommune. Hallen er særdeles velegnet til udstilling – ikke mindst på grund af godt lysindfald.

Derudover har vi et sommerarrangement – en udflugt, hvor medlemmerne tilbydes fælles besøg i den danske kunstverden. Desuden afholder vi i vinterhalvåret to kunstforedrag. Foreningen har herudover skiftende udstillinger af kunstnere udefra på Uldum Mølle samt andre lokale virksomheder.

Vigtige datoer i forbindelse med ”Den Åbne censurerede” udstilling:

  • Fredag den 6. oktober 2023: Indlevering til censurering.

  • Lørdag den 7. oktober 2023: Censurering.

  • Søndag den 15. oktober 2023: Fernisering.

  • Uge 42 – søndag den 15. oktober til søndag den 22. oktober 2023: Udstilling.

Vi håber at I vil have ulejlighed med at videregive dette brev til jeres medlemmer – kunstnerkolleger evt. via jeres hjemmeside eller Facebook.

Besøg os på hjemmesiden og se betingelser for udstillingen www.tuk-kunstforening.dk

Vi er også på Facebook – med samme navn.

På bestyrelsen vegne:

Formand Thyge Risvig Kildebakken 11 7171 Uldum. Tlf. 21784556 - mail: This email address is being protected from spambots. You need JavaScript enabled to view it.



Blogs med oversigt over links

Blog med oversigt over links til medlemmernes hjemmesider   
Blog med oversigt over links til andre kunstforeningers hjemmesider


Find vore medlemmers samt andre kunstforeningers hjemmesider ved hjælp af søgefunktionen øverst på siden.

Links til medlemmernes hjemmesider
Links til andre kunstforeningers hjemmesider

Seneste nyt fra Fjends Kunstforening

Del med vennerne


Fjends Kunstforening

Forårsudstillingen
Email: kontakt@fjendskunstforening.dk

Cookies!